Royal Copenhagen er et virkelig populært og klassisk brand og langt de fleste kender symbolet med de 3 blå bølger. Royal Copenhagen porcelæn er tradition inden for porcelænshåndværk, hvor de er kendt for kvalitet og design. Samlingen af stel er på 245 år vokset sig stor og smuk, og værdsat i hele verden den dag i dag. I artiklen her finder du en gennemgang af alt stellet fra Royal Copenhagen, så du kan finde frem til hvad der matcher dine ønsker.
Indhold i artiklen
Håndmalet Design
Det første stel blev fremstillet hos Royal Copenhagen i 1775. Siden da er der sket meget – nye farver og nye gengivelser, men mønstret er i sin grundform det samme, som blev tegnet dengang. Nye genfortolkninger bliver ved med at komme på markedet, så den glade Royal Copenhagen entusiast kan samle på nyt stel hele tiden. I artiklen her får du en gennemgang af alt stellet fra Royal Copenhagen.
Dekorationen males i hånden, I filmen herunder vises, hvordan det foregår:
Gennemgang af Royal Copenhagen stel
Hav Stellet
For første gang i 10 år har Royal Copenhagen lanceret et nyt stel (2019). Porcelænsfabrikken har i et samarbejde med trioen KiBiSi designet det smukke “Hav” stel. Hav kollektionen er, som man kan se, inspireret af havets bølger. Stellet har et fiskeskælsligenede mønster der er nøje udvalgt. Alle elementerne af Hav stellet er udarbejdet i havets farver og stellet fås i øjeblikket i 9 forskellige dele. Dette stel er smukt og tidløst med en eksklusivitet der er en fryd for øjet.
Blomst Stellet
Med blomst kollektionen fortsætter Royal Copenhagen deres kontinuerlige fortolkning af blomster. Stellet er elegant og tidløst, og er en moderne fortolkning af Blå Blomst fra 1779. Som ses nedenfor har dette stel en kantet og feminin udstråling. Stellet er yndefuldt med de klassiske blå farver og du kan samle både: tallerkener, krus, skåle, tekander og kopper fra denne kollektion.
Musselmalet Riflet Stel
Musselmalet riflet er Royal Copenhagens først og mest populære stel. Med sine 245 år på bagen, har musselmalet riflet udviklet sig igennem tidens løb. Efter genfortolkninger og raffineringer igennem flere årtier, er blomsterne på dette stel, kommet for at blive.
Dette stel har alt du kan drømme om, så ønsker du dig en stor samling, er det dette stel du burde samle på. Pga alle detaljerne og håndarbejdet i alle elementerne af dette stel er prisen også derefter. Hvis du ønsker noget billigere Royal Copenhagen, kan du gå efter det hvid riflede stel, som du kan læse mere om herunder.
Hvid Riflet Stel
Hvid riflet er magen til det oprindelige musselmalede stel, bare uden bemaling. Selve formen stammer tilbage fra 1775, men hvid riflet uden bemaling har kun været i produktion siden 2003. Hvid riflet er et af de billigste stel fra Royal Copenhagen, da det ikke er bemalet. Her får du smukt og udtryksfuldt stel, der virkelig er klassisk.
Megariflet Stel
I tidens løb har det musselmalede stel kun gennemgået små forandringer. Sådan var det frem til 2000, hvor mønsteret blev fortolket på ny som Mega mussel. Mega mussel er udsnit af det oprindelige mønster, der males i forstørret udgave. I starten var det stellet kun i blå, men nu findes det også i sort.
Prinsesse Stel
Feminint håndmalet porcelæn med blondekant. Stellet var egenligt et teststel men blev i 1978 til et fuldt middagsstel. Det fine udtryk var et og kollektionen blev derfor til et fuldt stel.
Hvid Riflet Halvblonde Stellet
Hvid halvblonde er det ubemalede halvblondestel. Stellet blev lanceret uden bemaling i 1987. Stellet er ligesom hvid riflet noget billigere end de bemalede stel.
Hvid Helblonde Stel
Dette stel kom til livs i 1800 tallet. I dette stel kommer detaljerne til livs, hvor man virkelig kan sætte pris på håndarbejdet.
Musselmalet Halvblonde Stel
Halvblonde er en lettere version af musselmalet helblonde. Blondekanten er også at finde på dette stel dog uden perforering. Stellet er skabt af Arnold Krog i 1888.
Musselmalet Helblonde Stel
Dette stel fra 1775 er SÅ smukt og detaljeret. Stellet er det fineste og udført i aller højeste kvalitet inden for porcelæn. Hvert hul i dette stel er udstukket og malet i hånden og der findes et utal af samleobjekter af musselmalet halvblonde porcelæn.
Riflet Contrast kopper
Riflet contrast er en kombination af fortiden og nutiden. Kopperne kombinerer det riflede porcelæn med silikone i et hav af forskellige farver, så det kan basse inde i boligindretningen i det moderne hjem.
Riflet Signatur Stel
På riflet signatur er royal Copenhagens ikoniske brand sat I fokus. Jeg synes personligt dette stel er hamrende flot og passer fedt ind i en moderne stil, hvilket også passer til dens fødsel i 2007. Man kan kun få krus og tallerkener fra dette stel, men kan evt. blande med en masse andet stel hvis man ønsker det. Dette stel ligger i den billige ende.
Hvid Elements Stel
Hvis Elements er en kombination af en masse af de fedeste features fra andre stel fra Royal Copenhagen. Stellet bærer de oprindelige rifler fra mussemalet riflet. Har kanten fra mussemalet halvblonde og den takkede yderkant fra flora Danica. Dette stel er fra 2008 og indeholder en masse samle objekter.
Blå Elements Stel
På blå elements stellet er der blomstermotiver. Essensielt har dette stel samme funktioner som Hvid elements, men der er tilføjet de karakteristiske blomster. Dette stel er fra 2011 og er som hvid elements skabt af Louise Cambell.
Multifarvet Elements Stel
Dette stel har mere kant end noget andet stel fra Royal Copenhagen. Stellet indeholder en masse forskellige farver og teksturer, som har et moderne tiltag. Stellet fås med farver som grøn, bordeaux, lyseblå og orange.
Stjerne Riflet Jule Stel
Julestellet fra Royal Copenhagen skriger dansk jul. Stellet er fyldt med nostalgi med plads til nyskabelse og kommende traditioner. Stellet er udsmykket med granguirlande, hjerter, trommer, sløjfer og meget mere.
Flora Stel
Dette stel er skabt i 2012 som et inspireret af Flora Danica stellet. Hver enkelt del af stellet er udsmykket med unikke blomster eller planter med en luksuriøs guldkant. Bring naturens energi indenfor med dette smukke stel.
Flora Danica Stellet
Flora Danica har været produceret siden 1790 og er det mest kostbare stel fra Royal Copenhagen. Hvert element fra stellet repræsenterer et lille stykke af dansk historie, med et indblik i royal overklasse som er produceret med den dybeste respekt for håndværk.
Stellet produceres kun efter bestilling. Når stellet bestilles kan der frit vælges motiv blandt 3000 botaniske illustrationer i 40 forskellige slags stel. Amen prøv at se hvor helt igennem smukt dette stel er! Se hvordan du bestiller nederst på denne side.
Blå Palmette Stel
Dette stel har små yndefulde blomster med palmelignende blade. Alt der er malet på dette stel, er naturligvis håndmalet. Små elementer fra det musselmalet riflet er til at finde på dette stels dekorationer. Dette stel er skabt i 2004 og du kan samle alt fra diverse fad, til kopper skeer og tallerkener.
Alfabet kopper og tallerkener Stel
Det er muligt at få smukke tallerkener og kopper med bokstaver på. Der er udvalgte bokstaver at vælge imellem. Dette stel er fra 2014.
Tilbud og outlet
Produkter fra Royal Copenhagen er ret kostbare, og det kan derfor godt betale sig at kigge efter produkter på tilbud eller som outlet salg. Ret ofte kan man spare omkring 20 % ved at købe når der er tilbud i de fysiske butikker.
Køber man online er som oftest altid muligt at gøre en god handel, da en del netbutikker sælger under listeprisen. Der er både en outlet butik i Vejle og på Frederiksberg, hvor du kan finde Royal Copenhagen til nogle fordelagtige priser.
Royal Copenhagen Brudgaranti
Royal Copenhagen yder brudgaranti på alle 1. sorterings stel (Undtagen Flora Danica). Det betyder du at de 24 måneder fra købsdatoen, kan få ombyttet dit produkt uden beregning, hvis det går i stykker. Ombytningen sker i den butik, hvor varerne er købt. Husk bon! Du kan kun få ombyttet en del 1 gang i forbindelse med ordningen.
Royal Copenhagen 2. sortering
En anden måde at spare lidt på, er ved at købe Royal Copenhagen 2. sortering. Små skønhedsmæssige fejl, kan opstå i produktionen og produkter med denne type fejl sælges billigere som 2. sortering. Det er let at se, om et produkt er 2 sortering, da der vil der være en lodret streg gennem de 3 bølger på bagsiden.
Vær opmærksom på, 2. sortering ikke er omfattet af brudgaranti. Royal Copenhagens kvalitets kontrol kræver aller højeste kvalitet. Det er derfor ofte minimale fejl der er på 2. sorteringsprodukter. Hvis du ikke er sart, er der mange penge at spare her. Der afholdes tit store 2. sorterings events i haller, hvor du kan købe alt hver hjertet begærer af lækkert porcelæn.
Må Royal Copenhagen komme i opvaskemaskinen?
Langt de fleste stel kan tåle at komme i opvaskemaskinen. Dog med undtagelse af overglasur dekorationer som f.eks Flora Danica. Er du i tvivl om dit stel må komme i opvaskemaskinen, kan du læse mere her
Royal Copenhagen FAQ
– Ja det er det. Se her
– Besøg Royal Copenhagen Factory Outlet på Frederiksberg eller i Vejle – her kan du finde udgåede varer til gode priser, samt 2. sorterings porcelæn.
– Royal Copenhagen er ejet af Fiskars fra Findland. Indtil 2012 var Royal Copenhagen dansk ejet af investeringsfonden Axcel.
– Selve produktionen af de forskellige stel sker i udlandet.
Flora Danica produceres stadig i Danmark. Designudvikling, produktudvikling, marketing og administrationen sidder også i Danmark.
– Selvom der stadig står “made in Denmark” på stellet bliver det meste af stellet produceret i Thailand. Flora Danica stellet laves stadig i Danmark.
– Musselmalet Riflet, Blå Blomst Svejfet, Blå Mega Riflet, Juleplatter og andet må bruges i opvaskemaskinen.
– Flora og Stjerneriflet tåler ikke opvaskemaskinevask på sigt! Vask det i hånden for længst levetid.
– Flora Danica må IKKE kommes i opvaskemaskinen.
– Der er 2 års brudgaranti på 1. sorterings porcelæn.
– I år 1775 blev Royal Copenhagen grundlagt.
– 2. sorterings porcelæn fra Royal Copenhagen har en streg over de 3 bølger på bagsiden.
Skriv en kommentar