Skal du investere i en røremaskine og er i tvivl om hvilken passer bedst til dig? Guide om Kenwood vs Kitchenaid her.
Jeg har selv lige investeret i en røremaskine. Jeg synes at det var lidt af et hav at finde rundt i hvilke modeller der kunne hvad. Derfor deler jeg ud af mine erfaringer i artiklen her, som du forhåbentligt kan bruge.
Min originale tanke var, at jeg gerne ville købe en smuk KitchenAid. Til dels fordi den har et hamrende smukt design, og tildels fordi mine forældre har en, og jeg derfor kender til den. Dog endte jeg med at købe en Kenwood, det kan du læse mere om længere nede i artiklen.
Indhold i artiklen
Hvorfor købe en røremaskine?
Det første du skal overveje, hvis du vil købe en røremaskine er, hvad skal du bruge den til? Mange opskrifter vejleder en til at bruge en håndmixer, og til fx brownies er det nemmere at bruge en dejskraber og gøre det i hånden. Laver du derimod tit hjemmelavet brød eller boller, vil en røremaskine gøre dit liv meget lettere! Hvis du også elsker at bage store smukke kager, hvor der tit skal bruges buttercream, eller andet godt snask til, så vil en røremaskine blive din nye bedste ven.
OBS: Husk at overvej om du gar plads til den! Jeg vil våge at påstå, at du er et optimistisk menneske, hvis du har tænkt dig at komme den ind i et skab hver gang du har brugt din røremaskinen. :-) Din røremaskine kommer højst sandsynligt til at stå fremme i dit køkken, så gør op med dig selv om du har plads til det!
KitchenAid Røremaskine
KitchenAid røremaskinen er et kraftfuldt værktøj, der gør mange opgaver i køkkenet nemmere og hurtigere. Den kan klare alle de opgaver din håndmixer brokker sig over, og du behøver aldrig piske i hånden igen. KitchenAid’s primære opgave er at lave dej, men den kan bruges til meget mere end det!
Alt den funktionalitet kommer selvfølgelig med en lidt heftig pris. Dog er det ikke et problem hvis bare du bruger den tit. Hvis du kun kommer til at bruge den til særlige lejligheder, kan det være du skal overveje et billigere alternativ.
KitchenAid modeller 2020
Der er to overordnede KitchenAid røremaskine modeller:
“Tilt mikseren”, hvor du tilter toppen tilbage, for at tilføje ingredienser, som nok er den mest almindelige model.
“Løft modellen” hvor man essensielt løfter skålen op til piskeriset. Denne model er god til større portioner.
Minimixer 3.3 l 5KSM3311X
Dette er den mindste model fra KitchenAid. Den er god til dig der har lidt plads i dit køkken. Find den lille model her:
Classic Mixer 4.3 l 5k45ss
Denne model er god til standardopskrifter. Den kører på 275 watt, hvilket betyder at den ikke er så kraftig. Modellen er til dig der udelukkende vil bruge din KitchenAid til bløde masser. Find modellen her.
Artisan 4.8 liter
Artisan modellen kommer i rigtig mange farver og udgiver. Det mest essensielle at vide er, at de forskellige modeller kommer med forskelligt ekstra udstyr. Artisan modellerne kører på 310 watt, og er derfor lidt kraftigere end classic modellen. Find artisan her:
Heavy Duty 4.8 l 5KPM5
Denne model har mere motorkraft end de forrige modeller, og kører på 315 watt. Den er lavet af metal og er derfor slidstærk. Find den her:
Artisan 6.9 l 5KSM7580
Denne model kommer med en større skål, den er god til dig der elsker dobbeltportioner! Den har en motor på 325 watt.
Artisan 6.9 l Heavy Duty 7591EER
Denne model er på 6.9 l og er meget større og kraftigere end de andre Artisan modeller. Den kører på 500 watt og har skålløft design.
Professional 5KSM7990
Denne model har en motor på 500 watt. Modellen har en skål på 6.9 liter og kommer med et sikkerhedshylster. Selvom den har en mindre motor end mange af de andre, er denne model konstrueret på “løft skålen” metoden, hvilket gør den kraftigere. Find den her:
KitchenAid vs Kenwood -udseende
Kitchenaid kommer i en masse smukke farver, hvilket er super tiltagende for ens udtryk i køkkenet. Artisan modellen kommer, på nuværende tidspunkt, i 47 farver!
Kenwood røremaskinerne har et andet udtryk, de ser robuste og industrielle ud, hvilket også kan se sindsygt godt ud!
Kenwood modeller 2020
Her har jeg fremhævet modellerne for 2019. Mange af modellerne har samme egenskaber, som fx at aftagelige dele må komme i opvaskemaskinen. Desuden følger der K-spade, piskeris og dejkrog med til alle modellerne. Find alle modellerne her:
Kenwood Major KMM770
Denne model er topscorer hos forbrugerrådet tænk. Den er god til nybegynderen, såvel som den garvede. Den er intuitiv at anvende og god til dig der elsker store portioner hjemmebag! Find den her:
Kenwood Major KM094
Denne model er stor og kraftig med 1500 watt og en 6.7 l skål. Den kan være lidt besværlig at samle, grundet de mange komponenter, men den er det værd! Modellen kræver meget plads, så husk at overvej hvor meget plads du synes du kan afskrive til din Kenwood. Denne model kan: Piske, ældre, mose, lave pasta, hakke, røre og vi kan blive ved.. Denne model er til dig der elsker luksus, og vil have en køkkenmakker der kan det hele. Der medfølger K-spade, dejkrog, piskeris, rørekrog, damprist, blender og hakker. Find den her:
Kenwood Chef XL Titanium KVL8300S
Denne model er ideel til dig der elsker at lave dej. Den har en motor på 1700 watt, hvilket betyder den har enorm styrke. Den kommer med en skål på 6.7 liter, hvilket er godt til større portioner. Denne model vejer 10.4 kg, hvilket betyder at den står fast, selv med store mængder dej – den kan lave 2.5 liter dej af gangen! Det er en god solid makker, der er let at rengøre. Find den her:
Kenwood KVL4100S
Denne 6.7 l model er til dig der ønsker at gøre livet lidt sjovere, men som ikke vil bruge en formue på det. Den kommer med 1200 watt, en k-spade, piskeris og en dejkrog. Du har mulighed for selv at tilkøbe op til 20 tilbehørsprodukter. Hvis du vælger dette, kan denne model komme til at: hakkekød, blende super og smoothies, lave pasta og mere. Find den her:
Kenwood Chef Titanium KVC7300S
Denne model har 1000 watt og mange funktioner. En af funktionerne er en folde-funktion, der gør at du ikke behøver folde ingredienser i, i hånden. Røremaskinen kan gøre det, uden blandinden mister luft. Denne model har en skål på 4.6 liter. Skolen har håndtag på siden som gør håndtering nemmere. Desuden er der lys i hovedet på denne model, som gør at man nemt kan se hvad der foregår i skålen. Denne Kenwood kommer med 20 stykker tilbehør fx. blender og kødhakker. Find den her:
Kenwood Chef KVC3170s
Denne model kommer med 1000 watt, har pulsfunktion og en skål på 4.6 liter. Den kommer med blender og kødhakker, som må komme i opvaskemaskinen. Modellen vejer 7.3 kg, så den står solidt på køkkenbordet og er lavet i aluminium og rustfrit stål. Find den her:
Kenwood KMX750
Denne 1000 watt model kommer til en god pris. Modellen er brugervenlig og har hastighedskontrol. Den stopper automatisk hvis låget løftes og kommer med foldefunktion. Modellen har en 5 liter røreskål og der kan tilkøbes mere end 20 forskellige tilbehørsdele. Find den her:
Generelt om Kenwood Chef XL
Denne maskine er skabt til at kunne lave både lette og tunge deje. Der er 1200 watt i modellen, hvilket betyder den har kræfter til de helt store opgaver.
- De fleste rapporter fortæller at folk har haft deres i over 20 år!
- Generel god omtale
- Skål på 6,7 liter
- Sindsygt brugervenlig
- Robust og trofast
- Nem at rengøre
- Kommer med en masse lækkert ekstraudstyr
- Man kan nemt komme til, mens maskinen kører, man kan derfor tilføje ingredienser hurtigt og nemt.
Bag cookies med Kenwood
Tidsforbrug: 30 minutter
For at demonstrere hvor simpel min Kenwood røremaskine er, har jeg lavet en video til dig. :-)
- Find ingredienser frem – Du skal bruge:
100 g sukker
75 g smeltet smør
1 knivspids salt
55 g brun farin
1 æg
150 g hvedemel
1 tsk vanilie sukker
1 tsk bagepulver
100 g chokolade – Jeg bruger både lys og mørk chokolade afhængigt af humør.
Stil din ovn på 160 grader, på varmluft. - Fremgangsmetode
Til denne opskrift bruger jeg k-piskeren fra Kenwood. Jeg tilføjer ingredienserne i denne rækkefølge:
– Sukker, smør og salt blandes sammen
– Tilføj mel, vaniljesukker, og bagepulver og vend chokoladestykkerne i. - Form dine cookies
Jeg synes det varierer hvor mange jeg når at få ud af en portion, og laver også tit en dobbelt portion. Denne gang fik jeg 12 fine cookies ud af opskriften. Jeg former dem så de er ens, og kommer dem på bagepladen.
- Sæt dem i ovenen
Dine cookies skal have ca 12-14 minutter i ovnen.
- Tag dine cookies ud
Lad dem køle af på en rist, og vent tålmodigt!
- Ekstra
Du kan sagtens tilføje nødder eller andet godt hvis du ønsker det :-)
Hvorfor vælge en Kenwood?
- 10 års motorgaranti
- Et kenwood apparat sælges hvert 3. sekund i hele verden!
- Mange kokke i hele verden bruger Kenwood produkter
- Tidsløst design
- Prisbelønnede designs
- Erfaring fra producenten – Kenwood har været på markedet siden 1947!
Hvad valgte jeg og hvorfor?
Som du nok har opdaget, valgte jeg en Kenwood. Jeg valgte en Chef XL model, til dels fordi jeg fik rigtig meget ekstraudstyr med i form af en blender, og udstyr til hakkekød. fordi jeg følte jeg fik så meget mere for pengene. Med de ting jeg skal bruge min røremaskine til, har jeg brug for motorkraft, og en stor røreskål. Jeg vil ærligt indrømme, at jeg ikke havde læst lektien inden mit køb
Spørgsmål om røremaskiner
Hvis du har nogle spørgsmål til røremaskiner, er du velkommen til at smide en kommentar :-)
Skriv en kommentar