Har du lyst hår, så er en god silver shampoo et musthave. I artiklen her kan kan du se min test og anmeldelse af 6 af de mest populære shampooer. Du kan også læse, hvad en silvershampoo gør, og hvordan du skal bruge den.
Indhold i artiklen
Hurtig genvej til silver shampoo bedst i test
- Hairlust Growth and Repair for Blondes
Fåes til 179 kr. for 250 ml. her - Fugde Clean Blonde
Fåes til ca. 99 kr. for 250 ml. Find den her - Eleven Australia Keep my Colour Blonde
Fåes i udvalgte frisørsaloner til 165 kr. for 300 ml. - BC Bonacure Colour Freeze
Fåes til ca. 75 kr. for 250 ml. her - Joico Colour endure Violet
Fåes til ca. 100 kr. for 300 ml. Find den her - Loreal silvershampoo
Fåes til ca 146 kr. for 300 ml. Find den her
Hele testen finder du længere nede i denne artikel.
Hvad er silver shampoo?
En silvershampoo er en shampoo tilsat blå eller lilla farvepigment. Farven er kontrastfarve til gul og orange. En silvershampoo har til formål at ophæve de gule undertoner, der kan være i blondt hår. Silvershampoo kan bruges i lysnet og naturligt blondt hår.
Hvis dit blonde hår har et gult skær, eller hvis du bare gerne have en kold nuance i dit lyse hår, så kan en silver shampoo være løsningen.
Sådan bruger du en silver shampoo
Det er super nemt at bruge silvershampoo. Shampooen fungerer på samme måde som en ganske almindelig shampoo:
- Gør håret vådt
- Fordel silvershampooen i håret
- Lad det trække
- Skyld med rigeligt vand
- Brug conditioner/kur som du plejer
- Skyld og tør håret som du normalt gør
OBS! Nogle silvershampooer kan godt farve hænderne lidt – det går af ved almindelig håndvask. Vil du gerne undgå det, så brug gummihandsker, når du arbejder med shampooen i håret.
Hvor længe skal silver shampoo sidde i?
Det er meget svært at sige hvor længe shampooen skal virke, da det er forskelligt fra person til person. Blandt andet påvirker disse faktorer trækketiden:
- Hvor kraftigt er det gule skær i håret?
- Hvor intensiv er shampooen i farven?
- Hvor slidt er dit hår?
Jo kraftigere det gule skær i håret er, jo længere skal shampooen virke. Der er grænser for, hvor kraftige gule nuancer en silvershampoo kan fjerne. Som udgangspunkt kan shampooen kun fjerne skær i håret. Er håret decideret gult eller orange, vil det ikke hjælpe at bruge en silvershampoo.
Der er meget forskel på farveintensiteten i de forskellige shampooer. Er farven svag, kan man bruge shampooen ved hver hårvask, og lade den trække længere. Er farven kraftig, skal man måske kun bruge shampooen en enkelt gang om ugen, og lade den trække kort.
Jo sundere dit hår er, jo mindre tager det mod farven fra shampooen. Har du et sundt hår, vil du opleve, at du skal bruge silver shampoo oftere og lade det trække længere, end hvis du har slidt og skadet hår.
Hvis du bruger silver shampoo ofte, kan det være en god idé, at pleje dit hår med en fugtgivende kur.
Lader du shampooen sidde for længe, eller bruger du den for ofte, vil dit hår få et blå/lilla skær. Hvis det sker, så kan du ret nemt fjerne farven ved at vaske håret et par gange i almindeligt shampoo.
Bedste silver shampoo i test
Der findes efterhånden rigtig mange silver shampooer på markedet. Næsten alle mærker har en shampoo til blond hår.
Jeg har testet 6 af de mest populære silver shampooer. Nedenfor kan du læse min test og anmeldelse af 6 af de shampooer.
Fudge Clean Blonde – Testvinder
Fudge Clean Blonde får 5 ud af 5 stjerner, og er derfor testvinder sammen med Hairlust Growth & Repair for Blondes.
Fudge Clean Blonde:
- Har en ekstremt god pris – Fudge silver shampoo fåes til ca. 99 kr. for 250 ml.
- Fjerner effektivt gult skær uden at håret bliver lilla.
- Giver en flot kold tone
- Kommer i praktisk emballage – det er let at få shampooen ud, når der er lidt tilbage.
- Find den her
Denne shampoo er uden sammenligning, den bedste silver shampoo jeg har prøvet. Det er også den billigste. Derfor var der ikke nogen tvivl om, at den skulle kåres, som vinder i denne test.
Farveintensiteten er virkelig god. Den fjerner effektivt gult skær, uden at håret bliver lilla. Jeg har brugt shampooen ved hver anden hårvask, hvilket giver mit hår en flot kold tone. Til mit fine hår er denne shampoo perfekt, den efterlader håret sundt og giver en masse fylde.
Shampooen kommer i en super praktisk emballage. Den står på hovedet, så det er let at få shampooen ud – også når der kun er meget lidt tilbage. Herudover har den en virkelig skøn dæmpet frugtagtig duft.
Køb Fudge silver shampoo her.
Hairlust Growth & Repair for Blondes – Testvinder
Denne silver shampoo får også 5 ud af 5 stjerner, og er derfor sammen med Fudge Clean Blonde bedst i test.
Hairlust silver shampoo:
- Shampooen udtørrer ikke håret
- Silver shampooen fra Hairlust fåes til 179 kr. for 250 ml
- Den får ikke håret til at ”klaske”
- Shampooen har en skøn duft
- Den er fri for silikone og SLS/SLES sulfater
- Find den her
Hairlust Growth & Repair for Blondes er virkelig en god silver shampoo. Den er utroligt fugtgivende, og derfor skal du ikke være bange for at den udtørrer dit hår.
Den får ikke håret til at ”klaske” også selvom man, som jeg har et fint skandinavisk hår. Den er derimod spækket med en masse nærende ingredienser, som styrker og reparerer håret.
Shampooen har en skøn duft, der ikke er parfumeret, og så er emballagen virkelig pæn og enkel i designet.
Den eneste ulempe, er at shampooen stort set aldrig er på tilbud. Prisen er 179 kr., og det er som udgangspunkt det, man kommer til at betale, medmindre det er Black Friday. Du kan også være heldig, at du kan finde en rabatkode hos én af de influencere, som de laver samarbejde med på Instagram.
Køb Hairlust silver shampoo her
Eleven Australia Keep my Colour Blonde
På anden pladsen kommer Keep My Colour Blonde fra Eleven Australia. Shampooen får 4 ud af 5 stjerner i testen.
Eleven Australia ”Keep My Colour Blonde” silvershampoo:
- Tynger ikke håret
- Fjerner effektivt de gule nuancer i håret
- Shampooen koster ca. 165 kr. for 300 ml.
- God duft
- Giver dog ikke ligeså meget volumen, som Fudge silvershampoo
Shampooen har mange af de samme gode egenskaber som shampooen fra Fugde: God farveintensitet, god duft og den tynger ikke håret. Den efterlader dog mit hår med lidt mindre volumen end shampooen fra Fudge, og derfor må den nøjes med en anden plads.
Det trækker også ned, at Eleven Australien har valgt en snæver distribution af deres produkter. Eleven Australia sælges kun gennem frisør saloner og deres egen webshop. Det betyder, at du ikke kan købe produkterne der, hvor du ellers shopper skønhedsprodukter online. Og der er ikke nogen besparelser at hente, da produkterne kun sælges til vejledende udsalgspris. Heldigvis er produkterne i den lave ende rent prismæssigt.
BC Bonacure Colour Freeze
BC Bonacure silver shampoo får 3 ud af 5 stjerner i testen.
Schwarzkopf BC ph 4.5 Color Freeze Silver Shampoo:
- BC silvershampoo fåes til ca. 75 kr. for 250 ml.
- Har tidligere været min fortrukne silvershampoo
- Ved brug i en længere periode, kan håret godt klaske lidt.
- Lidt kedelig duft
- Fornuftig pris
- Shampooen kan købes her
Inden jeg prøvede Fudge og Eleven Australia’s silvershampooer, var BC Bonacure shampooen i lang tid min foretrukne. Den fungerer, som den skal og efterlader håret ok. Efter brug af silvershampooen over en længere periode, kan den godt få håret til at klaske lidt, og duften er lidt til den kedelige side.
Find Schwarzkopf BC ph 4.5 Color Freeze Silver Shampoo her
Joico Colour Endure Violet
Denne shampoo får også 3 ud af 5 stjerner i testen ligesom silvershampooen fra Schwarzkopf ovenover.
Joico Colour Endure Violet:
- Joico silvershampoo fåes til ca. 100 kr. for 300 ml.
- Har en god farveintensitet
- Fjerner effektivt det gule skær
- God pris
- Fungerer bedst i kraftigt hår
- Indeholder en masse plejende ingredienser
- Køb den her
Fordele
- Har en god farveintensitet
- Fjerner effektivt det gule skær
- God pris
Ulemper
- Fungerer bedst i kraftigt hår
Denne shampoo er rent faktisk et ganske udemærket bud på en lilla shampoo. Den har en god farveintensitet, der effektivt neutraliserer gult skær, den har en god duft og prisen er fornuftig.
Grunden til, at den ikke får en bedre vurdering i denne test er, at den tynger mit hår meget, og får det til at klaske sammen. Jeg tror umiddelbart, det skyldes, at der er en masse plejede ingredienser i shampooen, hvilket ikke er så godt til mit fine hår. Jeg føler også, at det er svært at vaske shampooen ud af håret.
Har du et kraftigere eller fyldigere hår, der ikke har tendens til at klaske sammen, så kan denne shampoo være et godt valg.
Find shampooen lige her
Loreal silver shampoo
L’Oréal Pro Serie Expert Silver Shampoo får i testen 2 ud af 5 stjerner, og ender derfor på sidstepladsen i denne test.
Loreal silver shampoo:
- Shampooen fåes til ca. 146 kr. for 300 ml.
- Har en maskulin duft – lidt som barberskum
- Meget kraftig farveintensitet
- Farven sætter sig hurtigt fast på både hænder og negle
- Find den her
Fordele
- Kraftig farveintensitet
Ulemper
- Maskulin duft
- Farven sætter sig hurtigt på hænder og negle
- Udtørrer håret
Årsagen til at shampooen kun får 2 stjerner er fordi, at den på en række vigtige punkter er markant dårlige end de øvrige shampooer.
Farveintensiteten er meget kraftig, hvilket giver en meget effektiv neutralisering af de gule toner i håret. Desværre gør det også, at omgivelserne let tager farve af shampooen. Jeg brugte ikke handsker, da jeg testede shampooen, og det efterlod mig med blålige negle. Jeg har nogle områder med tør hovedbund, her satte farven sig også fast og efterlod et blåligt skær.
Efter vasken var mit hår mere koldt i farven, men det var også både tørt, klasket og svært at sætte.
Efterfølgende har jeg fundet en alternativ metode, der gør shampooen mere anvendelig:
- Vask først håret i Loreal silver shampoo
- Vask derefter med din normale shampoo
- Brug conditioner/kur som du plejer
Baggrund for testen
Alle shampooerne er testet af mig selv i mit eget hår. Mine vurderinger af shampooerne er udelukkende baseret på resultaterne i mit hår. Har du en anden hårtype, kan resultatet af shampooerne derfor opleves anderledes.
I den periode, hvor jeg har testet shampooerne, har jeg brugt silvershampoo, som erstatning for min normale shampoo.
Mit hår er meget fint (læs tyndt) og langt. Det er naturligt leverpostej, men er lysnet i længderne med farveteknikken balayage.
Sådan får du det bedste resultat
Det er min erfaring, at det bedste resultat med silvershampoo opnåes ved regelmæssigt brug, hvor man bygger de blå og lilla farvepigmenter op lidt efter lidt. Det kan være fristende at lade silvershampoo sidde i længe først gang, hvis du har meget gult, der skal fjernes. Men lad være med det! Resultat bliver meget bedre, hvis du bygger farven op stille og roligt.
Har du aldrig brugt silvershampoo før, så kan det være en god ide at starte med at give håret en behandling med en farvebombe, eller en anden lilla hårkur. Det lægger et grundniveau af farve, og så skal man blot vedligeholde med den blå shampoo.
Grunden til, det kan være en god ide at starte med en kur er, at den ofte er meget lettere at styre i forhold til farveintensiteten. En lilla shampoo kan nemt give håret et blå/lilla skær, hvis den sidder for længe. Det sker stort set aldrig med en kur.
Inden jeg gik igang med at teste shampooerne ovenfor brugte jeg Colour Lustre, som er en lilla luksuskur fra Shu Uemura. Den fåes også hos Lookfantastic til ca. 290 kr. for 200 ml. Find den her
Ofte stillede spørgsmål
En silver shampoo har til formål, at fjerne det gule skær, der kan opstå i blondt hår. Shampooen er tilsat lilla farvepigment, som neutraliserer gule undertoner.
Vi anbefaler enten Hairlust Growth & Repair for Blondes eller Fudge Clean Blonde. Det er de to silver shampoo, som er testvindere ud fra vores test.
Jo kraftigere det gule skær i håret er, jo længere skal shampooen virke. Der er dog grænser for, hvor kraftige gule nuancer en silver shampoo kan fjerne.
Spørgsmål?
Har du yderligere spørgsmål til testen eller til brug af silvershampoo, er du meget velkommen til at skrive en kommentar herunder.
karoline skriver
har farvet mit hår lyst og det blev helt orange købte en silvershampoo og brugte den mange gange men det virker ikke! hjælp hvad gør jeg
Mette Møllebjerg skriver
Hej Karoline
Tak for din kommentar.
Når håret bliver orange, så er det fordi trækketiden har været for kort, eller at farven har været for mild. Hvis det er meget orange, så kan silvershampoo desværre ikke tage det.
Det skal nok bleges igen, men det vil jeg ikke anbefale dig at gøre selv, da dit hår nemt kan tage skade. Jeg synes du skal tage et smut til frisøren, når de åbner igen.
Bedste hilsner
Mette