• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Yndefuld.dk

Yndefuld.dk

Det bedste sted at få info om hår- og beautyprodukter. Find guides, tips og anmeldelser

  • Skønhed
  • Mode
  • Livsstil
  • Bolig
  • Om / Kontakt

Feminine regnjakker

10. oktober 2019 Af Mette Møllebjerg | Reklame

Det ustadige danske vejr, betyder at det er praktisk at have en god regnjakke. I artiklen her får du gode råd til, hvilken regnjakke du skal vælg og en stor gennemgang af alle de populære modeller fra Ilse Jacobsen, Rains og mbyM.

  • Hvor højt vandsøjletryk kan stoffet klare?
  • Er sømmene tapede eller svejsede?
  • Lukkes jakken med knapper, lynlås eller begge dele?
  • Er materialet åndbart eller er der ventilationsåbninger?

Indhold i artiklen

  • Regnjakker til damer
  • Rains regnjakker
  • Ilse Jacobsen regnfrakker
  • Ilse Jacobsen by Emma Jorn
  • mbyM regnjakke
  • Materialer og åndbarhed
  • Vandsøjletryk – Hvor vandtæt er regnjakken?
  • Sømmenes udformning
  • Lynlås og knapper på regnjakker
  • Vask af regnjakker
  • Spørgsmål eller kommentarer

Regnjakker til damer

Der var engang, hvor regnjakker var virkelig kedelige og ikke særlig moderigtige. Den tid er heldigvis slut og nu findes der en lang række smarte regnjakker til kvinder. Herunder finder du en gennemgang af de mest populære mærker og modeller.

Regnjakke og regnfrakke til dame

Rains regnjakker

Rains er et dansk tøjmærke, der startede i 2012 ud fra et ønske om at gøre det traditionelle regntøj mere smart. Og det må man sige er lykkes. I dag er Rains noget af det mest eftertragtede regntøj til kvinder.

Rains jakkerne er alle lavet af 50% PU og 50 % polyester. De tåler et vandsøjletryk på 6000 mm og alle syninger er svejset.

♥ Find jakkerne her ♥

Renjakker fra Rains

Ilse Jacobsen regnfrakker

Ilse Jacobsen er måske mest kendt for de populære Ilse Jacobsen Gummistøvler, men hun laver også en lang række moderigtige regnfrakker – både i PU og polyester. Jakkerne er i god kvalitet og alle modeller har enten svejsede eller tapede sømme. Polyester jakkerne kan klare et vandsøjletryk på 5000 mm.

♥ Find jakkerne fra ilse jacobsen her ♥

Regnjakke og regnfrakke fra Ilse Jacobsen - Smukkeste jakker

Ilse Jacobsen by Emma Jorn

Emma Jorn har i forbindelse med TV-programmet Løvens hule indgået et samarbejde med Ilse Jacobsen. Det er blevet til serie af regntøj med fokus på stil og mode. Regntøjet er en anelse minder funktionelt end det øvrige regntøj fra Ilse Jacobsen. F.eks kan tøjet kun klare et vandsøjletryk på 3000 mm. Dog har det stadig tapede sømme og er i øvrigt produceret med udgangspunkt i Ilse Jacobsens viden om funktionelt regntøj.

mbyM regnjakke

mbyM er et dansk brand, der blev etableret i 2003. Udviklingen er gået stærkt og i dag sælges tøjet i store dele af skandinavien.

mbyM har lavet en serie af smukke og funktionelle regnjakker. Serien består af to modeller, der kommer i et stort udvalg af farver. Jakkerne er lavet af 50% PU og 50% polyester.

MbyM regnjakke
Find Fabiola her

Materialer og åndbarhed

Regntøj er som oftest lavet af polyester, PU eller en kombination. Regntøj skal gerne være så vandtæt som muligt samtidig med det er åndbart, så man ikke kommer til at svede. Det er dog en meget svær balancegang, da det som udgangspunkt er to modstridende parametre.

Regntøj i polyester

Hvis regntøj skal være åndbart, kræver det at der kan trænge luft gennem stoffet. Når der kan trænge luft ud gennem stoffet betyder det desværre at vand også har lettere ved at trænge ind. Åndbart regntøj laves ofte af polyester, der imprægneres på ydersiden. Med en god imprægnering kan regntøj af polyester opnå en god vandtæthed. Dog skal du være opmærksom på at  imprægneringen slides af ved vask og almindeligt brug. Derved vil tøjet over tid miste noget af sin vandtæthed.

Regntøj i PU

Regntøj i PU er det, vi kender fra børneregntøj eller fra decideret arbejdsregntøj. PU har en gummiagtig overflade og er fuldstændig tæt. PU regntøj er meget modstandsdygtig overfor regn idet overfladen på tøjet er helt lukket. Det har dog den ulempe, at tøjet er meget lidt åndbart, og man hurtigt kommer til at svede. Det gode PU regntøj imødekommer denne problematik ved at have ventilationshuller de steder, man ofte sveder mest – f.eks under armene.

Vandsøjletryk – Hvor vandtæt er regnjakken?

Når man måler hvor vandtæt regntøj er, så arbejder man med et begreb, der hedder vanssøjletryk. Vandsøjletrykket findes ved at stoffet/materialet spændes ud over et rør, hvorefter der fyldes vand i. Mængden af vand, der kan være i røret før materialet bliver utæt bestemmer vandsøjletrykket. Kan røret fyldes 2000 mm altså to meter har tøjet et vandsøjletryk på 2000 mm.

Selvom vandsøjletrykket er en vigtig indikator for regntøjets vandtæthed, er der også andre faktorer, der spiller ind f.eks.: Sømmenes udforming, tøjets design og slidtage.

Sømmenes udformning

En vigtig faktor i forhold til regntøj er sømmene – altså hvordan tøjet er sat sammen. Der må ikke kunne trænge vand ind i syningerne i tøjet, derfor er det vigtigt at tjekke sømmende på det regntøj, du overvejer at købe (ofte vil det fremgå af varebeskrivelsen)

PU regntøj er ofte svejset, hvilket er en god løsning, da det gør sømmene fuldstændig tætte.

Polyester regntøj kan man ikke svejse, derfor vælger producenterne ofte at tape syningerne evt. i kombination med en silikonemembran.

Lynlås og knapper på regnjakker

Selve lukningen på regnjakken har også afgørende betydning for, hvor godt den holder dig tør. De fleste jakker lukkes med lynlås, knapper eller en kombination. Den bedste løsning er helt klart, hvis der både er lynlås og knapper.

Hvis der kun er lynlås kan vandet trænge ind gennem selve lynlåsen. Og hvis der kun er knapper kan vandet trænge ind i åbningerne mellem knapperne.

Vask af regnjakker

De fleste regnjakker kan tåle at blive vasket i hånden eller på skåneprogram i vaskemaskinen. Polyester jakker er ofte imprægneret og for hver vask vil en del af imprægneringen forsvinde. Det er derfor vigtigt ikke at vaske jakkerne for tit ligesom det er en god ide at efterimprægnerer efter vask.

Spørgsmål eller kommentarer

Har du spørgsmål til valg af regnjakke, er du meget velkommen til at skrive en kommentar herunder ♥

Skrevet i: Blog om fashion, Mode

Hvis du handler gennem et af disse reklamelinks, så støtter du mit arbejde her på bloggen.

Nicehair.dk ♡ Beautycos.dk ♡ Spartoo.dk ♡ Billigvoks.dk ♡ Lykkebylykke.dk ♡

Læserinteraktioner

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Footer

KONTAKT
Yndefuld ApS
Trondheimparken 12
5400 Bogense
CVR: 41636637
mail@yndefuld.dk

LINKS
Sitemap