Er du i tvivl om, hvilken kjole du må tage på som gæst til et bryllup? Eller mangler du blot inspiration? Så læs med her! I artiklen gennemgår jeg de kjole-regler du skal overholde som bryllupsgæst. Og jeg giver dig konkrete bud på fine kjoler til under 350 kr.
Hvilken kjole til bryllup? – reglerne
Der er skrevne og uskrevne regler om, hvad du som kvinde bør have på, når du er gæst til et bryllup. Men det er ikke alle, der går op i traditoner og regler, så spørg bruden om lov, inden du bryder de mest traditionsbundne regler. Følger du traditionerne bør du undgå:
- Hvid kjole
- Udfordrende tøj
- Sort og rødt tøj
Hvid kjole
Der bør som udgangspunkt kun være én hvid kjole til et bryllup – og det er brudens. For at undgå misforståelser, så bør du undgå alle nuancer af hvid.
Udfordrende tøj
Bryllupsfesten er brudens, og det er hende der skal have opmærksomheden. Derfor bør du ikke tage gennemsigtigt tøj, eller kjoler med dyb udskæring på. Du bør også holde dig fra meget korte kjoler eller nederdele.
Hvad betyder rød kjole til bryllup?
Du bør undgå en rød kjole til et bryllup. Hvis du bærer en rød kjole til et bryllup, så betyder det at du enten er gommens elskerinde, eller at du ønsker at forføre ham – Og det er jo lidt et uheldigt signal at sende.
Må man have sort kjole på til bryllup?
Nej, normalt skal man som kvinde ikke komme i sort tøj til et bryllup. Sort forbindes med en begravelse og ikke en festdag som et bryllup.
Hvilken kjole må man have på til bryllup
Selvom der er en masse gamle regler og traditioner, du skal tage højde for, at er der stadig masser af muligheder for at finde en fin kjole til bryllup.
Gode råd:
- Vælg en kjole, der går til under knæet
- Vælg en kjole i afdæmpede farver
- Vælg en kjole, der ikke er for udfordrende
Skriv en kommentar