• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Yndefuld.dk

Yndefuld.dk

Det bedste sted at få info om hår- og beautyprodukter. Find guides, tips og anmeldelser

  • Skønhed
  • Mode
  • Livsstil
  • Bolig
  • Om / Kontakt

Guide til Mason Pearson – Sådan vælger du den rigtige børste

8. februar 2022 Af Mette Møllebjerg | Reklame

Mason Pearson er en børste, der er svær at komme udenom, hvis man interesserer sig for hår og hårstyling. Det er dog en smule kompliceret at finde rundt i alle de forskellige modeller og størrelser. I denne artikel får du et overblik over de forskellige modeller og hjælp til at vælge den rigtige børste.

Find børsterne her

Børster fra Mason Peason

Indhold i artiklen

  • Historien om Mason Pearson
  • Hvad gør børsten unik
  • Materialer og størrelse
  • Typer af hårbørster
  • Forhandlere og priser
  • Alternativer
  • Spørgsmål eller kommentarer

Historien om Mason Pearson

Den første Mason Pearson børste blev opfundet i 1885 –  af Mason Pearson. Børsterne produceres stadig efter næsten samme metode, og virksomheden drives stadig af Pearson familien.

Hvad gør børsten unik

Børsten er bygget op på en speciel gummipude, som blev opfundet tilbage i 1885. Børsten masserer hovedbunden, hvilket øger blodgennemstrømningen. Samtidig fordeler vildsvinehårene de naturlige olier fra hovedbunden ud på hårstrået, på den måde bliver håret mere glansfuldt, længderne sundere og hovedbunden mindre fedtet.

Materialer og størrelse

Alle børster er bygget op på en gummipude, og børsterne kan være rene vildsvinehår (B), en blanding af vildsvinehår og nylon (BN) eller ren nylon (N).

Børsterne findes i 4 forskellige størrelser. Det er antallet af “børste ringe” der afgør størrelsen.

Large: 8 ringe af børster – Medium: 7 ringe af børster – Handy: 6 ringe af børster – Pocket: 5 ringe af børster

Ud fra det tal, der indgår i navnet på børsten, er det som oftest muligt at afgøre størrelsen:

  • 1 – large
  • 2 – medium
  • 3 – handy
  • 4 – pocket

De forskellige størrelser findes i versioner med og uden skaft.
Modellerne uden skaft hedder altid noget med “Military”.

Typer af hårbørster

Rene vildsvinehår

Børstene med rene vildsvinehår egner sig bedst til fint/normalt hår. Man skal vælge en børste med rene vildsvinehår, hvis ens hår er nemt at rede ud.

Mason pearson børster med svinehår

1: Pocket størrelse ‘Pocket Bristle’ B4  – alm vildsvinehår //
2: Handy størrelse ‘Handy Bristle’ B3 -alm vildsvinehår //
3: Medium size ‘Small Extra’B2 – Ekstra stive vildsvinehår //
4: Large størrelse ‘Large Extra’ B1 – ekstra stive vildsvinehår //
5: Handy størrelse ‘Sensitive’ SB3 – Fine vildsvinehår //
6: Pocket størrelse ‘Child’ CB4 – Fine vildsvinehår //
7: Large Military style ‘Large Extra’ B1M – Ekstra stive vildsvinehår //
8: Medium Military style ‘Small Extra’ B2M – Ekstra stive vildsvinehår //
9: Medium Military style ‘Sensitive’ SB2M – Fine vildsvinehår.

Blanding af nylon og vindsvinehår

Denne type børste egner sig til tykkere hår, og hår der har tendens til at filtre.

Mason Pearson svine og nylon

1: Medium Military style ‘Junior’ BN2M //
2: Large Military style ‘Popular’ BN1M //
3: Large størrelse ‘Popular’ BN1 //
4: Medium størrelse ‘Junior’ BN2 //
5: Handy størrelse ‘Handy Bristle & Nylon’ BN3 //
6: Pocket størrelse ‘Pocket Bristle & Nylon’ BN4

Rene nylonhår

Denne type børste er til at rede filtret hår ud. Den har ingen speciel plejende effekt, da den ikke indeholder vildsvinehår.

Mason Pearson nylon

1: Pocket størrelse ‘Pocket Nylon’ N4 //
2: Handy størrelse ‘Handy Nylon’ N3 //
3: Medium størrelse ‘Universal’ N2 //
4: Medium Military style ‘Universal’ N2M

Forhandlere og priser

Mason Pearson børster kan købes hos en række frisørsaloner og enkelte steder på nettet bl.a. hos Billigvoks. Mason Pearson børsterne koster rigtig mange penge, og ofte er priserne de sammen hos alle frisørsaloner.

På nettet er børsterne dog væsenlig billigere:

Find børsterne her

Børsterne bliver nogle gange solgt billigere i dyrebutikker. Det viser sig nemlig at børsterne også er yderst populære til hunde. Når børsterne bliver solgt som kæledyrstilbehør, så er de åbentbart billigere – også selvom det er nøjagtig samme børste :-)

Billeder er lånt fra masonpearson.com

Alternativer

Vil du gå all in, har Balmain lavet en guldbørste med vildsvinehår, der er håndlavet og belagt med 24 karat guld.

Spørgsmål eller kommentarer

Har du erfaring med Mason Pearson børsterne? Så skriv gerne en kommentar herunder og del dine oplevelser :-) Har du spørgsmål til børsterne, er du også meget velkommen til at skrive en kommentar.

Skrevet i: Blog om håret, Mode, Top

Hvis du handler gennem et af disse reklamelinks, så støtter du mit arbejde her på bloggen.

Nicehair.dk ♡ Beautycos.dk ♡ Spartoo.dk ♡ Billigvoks.dk ♡ Lykkebylykke.dk ♡

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Josephine Q skriver

    23. januar 2022 kl. 00:25

    Heeej

    Jeg har langt hår (ned til numsen) og det er krøllet i nakken og alt andet er kruset altid.
    Jeg har altid problemer med at det filtrer og at jeg ikke kan rede det godt igennem.

    Har brugt HHS (Wetbrush) og det er også okay, men vil gerne inverstere ❤️

    Fornemmer at det er den med vildsvin/nylon jeg skal købe?
    Hvilken str tror du er bedst også så?

    Bh Josephine

    Svar
    • Mette Møllebjerg skriver

      8. februar 2022 kl. 12:22

      Hej Josephine

      Jeg ville vælge den der hedder BN1.

      Bedste hilsner

      Mette

      Svar
  2. Annemette Engelbredt skriver

    11. januar 2020 kl. 08:15

    Hvordan rengøres børsten af rene vildsvinehår. Må man putte den i sæbespånervand? Jeg synes ikke det er nok bare at bruge den lille børste til rengøring. Jeg kan ikke få fedtet af!

    Annemette

    Svar
    • Mette Møllebjerg skriver

      24. januar 2020 kl. 15:19

      Hej Annemette

      Du må ikke dyppe selve børsten i vand, da der kan risikere at trænge vand ind i selve børsten. Og det kan ødelægge den.

      Du skal fugte den lille børste med sæbevand og børst den store børste. Det kræver lidt arbejde, men det plejer at kunne lykkes.

      Bedste hilsner

      Mette

      Svar
  3. Lisbeth Lykke skriver

    26. januar 2019 kl. 21:54

    Jeg har naturkrøller halv langt kraftig hår, reder kun håret igennem efter hårvask. Kan ikke rede i tørt hård så skilles alle krøller af og det bliver et stort grimt afro hår. Hvilken børste anbefales

    Svar
    • Mette M skriver

      28. januar 2019 kl. 07:52

      Hej Lisbeth

      Hvis du kun reder dit hår, når det er vådt, så vil jeg klart anbefale The Wet Brush fra HH Simonsen https://yndefuld.dk/the-wet-brush/

      Bedste hilsner

      Mette

      Svar
  4. Mette Jensen skriver

    26. december 2016 kl. 22:43

    Hej, jeg skal have købt mig en ny. Det er længe siden jeg smed den gamle ud som bare var en billig fra matas. Jeg har hår som er tyndt/normalt. Vil du anbefale dem med almindelige vildsvinehår, fine vildsvinehår eller stive vildsvinehår?☺

    Svar
    • Mette M skriver

      27. december 2016 kl. 18:29

      Hej Mette

      Mange tak for din kommentar. Hvis du normalt ikke har problemer med at rede dit hår ud, så vil jeg anbefale børsten med almindelige vildsvinehår. Har dit hår tensdens til at filtre, skal du vælge en med en blanding af nylon og vildsvinehår.

      Svar
      • Mette Jensen skriver

        27. december 2016 kl. 18:43

        Tak for svar selvom der ikke var det jeg spurgte om :(

        Spurgte om jeg skulle vælge den med almindelige vildsvinehår hår, fine vildsvinehår eller stive vildsvinehår, da jeg ved at det skal være vildsvinehår men ikke hvilken slags.

        Svar
        • Mette M skriver

          27. december 2016 kl. 18:48

          Hej Mette

          Sorry :-)

          De stive vildsvinehår er lidt bedre til at rede filtret hår ud (dog ikke så gode som børsterne med nylon).

          Så de stive hår, skal du vælge, hvis dit hår kan have tendens til at filtre lidt.

          Svar
  5. Sigrid skriver

    30. oktober 2016 kl. 01:58

    Hej .
    Jeg vil gerne investere i en af disse hårbørster, men hvilken? :)
    Jeg er fra Sydkorea – asiatisk hår.
    Mit hår har det med at falde let af/fælder en del. Mine hårstrå har været kraftigere, men de er vel stadig asiatiske med tykkere hårstrå.
    Jeg har langt hår.
    Håber jeg kan spore dig ind på et godt råd om hvilken jeg skal vælge :)
    Og ved du forresten om de er gode til asiatisk hår?
    Mvh Sigrid

    Svar
    • Mette M skriver

      22. november 2016 kl. 16:24

      Hej Sigrid. Jeg har desværre ikke erfaringer med børsterne til asiatisk hår, men jeg vil mene at børsterne med en blanding af nylon og vildsvinehår er de bedst egnede. Det er alle de modeller, der hedder noget med BN.

      Svar
  6. malene skriver

    7. marts 2016 kl. 10:25

    Hej
    Jeg vil bare lige spørge, om der findes en taske til børsten.
    Vh Malene

    Svar
    • Mette M skriver

      26. marts 2016 kl. 18:52

      Hej Malene

      Jeg er desværre ikke stødt på en taske til børsten :-(

      Svar
  7. Lise skriver

    10. februar 2016 kl. 09:43

    Tak for tip… selvom det er et par år gammelt, virker det stadig – har lige bestilt mig en ny børste :-)

    Svar
  8. Karina Konrad skriver

    9. december 2014 kl. 16:40

    Fedt, at de er billigere, fordi de sælges som tilbehør til hunde :-D
    Tak for tippet!

    Svar
    • Mette M skriver

      9. december 2014 kl. 16:49

      Hej Karina

      Tak for din kommentar – Dejligt, du kunne bruge tippet :-)

      Mette

      Svar

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Footer

KONTAKT
Yndefuld ApS
Trondheimparken 12
5400 Bogense
CVR: 41636637
mail@yndefuld.dk

LINKS
Sitemap