I artiklen her har jeg samlet en masse nyttig info om de populære Chanel tasker. Du kan bl.a. læse om priser, modeller, brugte tasker, kopier og efterligninger.
Finder du ikke den information, du har brug for, så er du meget velkommen til at skrive en kommentar, så vil jeg gøre, hvad jeg kan for at svare. God Læselyst!
Indhold i artiklen
Pris – Hvad koster en Chanel taske?
En Chanel taske er virkelig kostbar, og koster nemt 30.000 kr. afhængig af modellen.
Priseksempler 2017 (kilde)
- Large Classic Flap Bag skind: fra 33.340 kr.
- Jumbo Classic Flap Bag skind: fra 37.140 kr.
- Boy medium skind: fra 33.050 kr.
Chanel taskerne er steget voldsomt meget i pris over de seneste år. I følge ELLE er den klassiske 2.55 Flap bag steget med 70 % i løbet af de sidste 6 år.
Prisstigningerne på nye tasker gør, at priserne på brugte tasker holder et forholdsmæssigt højt niveau. Dem der har købt en ny Chanel taske for 4-5 år siden og passet godt på den, kan I dag sælge den og få næsten samme pris for tasken som de gav fra ny.
Hvis du vil være sikker på, at din taske holder prisen, skal du gå efter en af de klassiske modeller i sort skind. Det er dem, der har den højeste gensalgsværdi.
Modellerne
Chanel laver en lang række tasker og punge. Nedenfor vil jeg gennemgå de to mest populære designs: Flap bag og Boy
2.55 – Flap Bag
Den ikoniske Flap bag taske, blev lanceret af Chanel i februar 1955. Den fik sit navn ud fra lanceringstidspunktet februar måned 1955 = 2.55
Denne oprindelige taske er i dag stadig den mest kendte taske model fra Chanel. Og 2.55 er stadig grundskabelonen for de Flap Bag tasker, der sælges i dag.
Det kan være lidt svært at finde rundt i de mange forskellige Flap bags fra Chanel. Jeg give herunder et overblik over modellerne:
2.55: er den første taske, der blev lanceret i 1955.
Classic Flap bag: Herefter er tasken produceret i mange forskellig størrelser og farver. Disse tasker betegnes ikke 2.55, men blot classic Flap bags. I løbet af 1980’ere blev låsen skiftet ud til CC låsen. Classic Flap bag producers i dag bl.a i nedenstående størrelser alle med CC lås.
- Mini: 8” x 2” x 5”
- Small: 9.25” x 2.5” x 5.5”
- Medium: 10” x 2.5” x 6”
- Jumbo; 12” x 3.5” x 8.25”
- Maxi: 13” x 4” x 9”
Reissue Flap (2.55): I 2015 blev den oprindelige 2.55 taske sat i produktion igen, som en markering af 50 års jubilæet for tasken. Denne taske hedder Reissue Flap , men bliver omtalt 2.55. Reissue Flap (2.55) produceres i dag i størrelse nedenfor alle med den oprindelige lås.
- 224: 8” x 2.75” x 5”
- 225: 9.5” x 3” x 6”
- 226: 11” x 3.75” x 7”
- 227: 12.25” x 3.5” x 8”
- 228: 13.5” x 3.5” x 8”
Enkelt og dobbelt flap
Den oprindelige Flap bag taske har to flap lag som lukning af tasken. Gennem tiden er der produceret enkelte modeller med kun en flap. I dag bliver der kun lavet tasker med dobbeltflap, men skulle du støde på en taske med enkelt flap, så kan det altså godt være en original taske, produceret tidligere end 2014.
Chanel Boy
Chanel Boy tasken blev lanceret i 2012 og er relativ ny. Den har på rekordtid opnået anerkendelse og er allerede en klassiker. Tasken er let genkendelig med sin firkantede form og en ramme omkring det primære materiale.
Boy tasken findes i 4 forskellige størrelser:
- Small: 12 x 20 x 7 cm.
- Old Medium: 14,5 x 25 x 9 cm.
- New Medium: 18 x 28 x 9 cm.
- Large: 17,5 x 28 x 7,5 cm.
Online
Nye Chanel tasker sælges ikke online. Finder du en online shop, der sælger nye tasker, kan du være ret sikker på, at der er tale om kopier.
Chanel brugt
Der er et kæmpe marked for brugte Chanel tasker. Ønsker du at købe brugt, kan der være rigtig mange penge at spare i forhold til nyprisen. Men pga. de mange kopitasker, skal du se dig godt for.
Der er heldigvis flere forskellige måder, du kan sikre dig på:
- Køb gennem CPH Brandshop, de har ægthedsgaranti og meget postive anmeldelser. Inden tasken sættes til salg gennemgår den en omfattende kontrol af ægtheden,
- Køb tasker på via TSpay på Trendsales, så er du forsikret, hvis tasken viser sig at være fake.
OBS! det er vigtigt at handlen går gennem TSpay, betaler du med MobilePay eller andet, er du ikke forsikret.
Selv de brugte tasker er meget kostbare, og jeg vil ikke anbefale dig at handle uden forsikring eller ægthedsgaranti. Hvis du bliver snydt i en handel, vil du højest sandsynlig aldrig få dine penge igen.
Chanel kopi
Der findes utrolig mange kopitasker – og det bliver mere og mere vanskeligt at se forskel på fake og ægte tasker. Dem der kopierer taskerne bliver simplethen dygtigere. Og paradoksat nok er vi taske enthusiaster med til at hjælpe dem til at blive bedre.
Der findes et utal af guides og debatter på nettet, der forklare hvordan man kan kende forskel på ægte og falske Chanel tasker. Dem der laver de guides, gør det i en god mening, men desværre ser kopiproducenterne også de samme guides. Og de bruger informationen til at få deres kopi produkterne til at ligne den ægte vare endnu mere.
Nogen kopier er nemme at gennemskue, da de er lavet i plast og er dårlig udført. Men der findes også virkelig gode kopier, der ligner originalen rigtig meget. Så det gælder om at være opmærksom.
Det er nemt at styre udenom de nye kopitasker: Ægte Chanel tasker sælges KUN i Chanel godkendte butikker. Du kan se en oversigt her
Efterligning / look a like
Chanel er et virkelig eftertragtet mærke, der er kendt over hele verden. Men taskerne er også kostbare – så kostbare at det langt fra er alle, der har råd til at købe en ægte Chanel taske.
Derfor har andre producenter ladet sig inspirere af stilen, og lavet kook a like tasker, der stilmæssigt minder om de originale tasker.
Du tænker måske, at kopitasker og look alike tasker er det samme, men det er det ikke. Ved kopitaske, vil producenten eller forhandleren have dig til at tro, at der er tale om den ægte varer. De forsøger at få tasken til at ligne så meget som muligt og benytter som oftest Chanels logo på taskerne. Denne type tasker er ulovlige at producerer, og jeg vil anbefale dig, at lade være med at købe dem.
En look alike taske derimod forsøger ikke at udgive sig for at være den ægte vare og bryder ikke nogen design eller mærkevarer rettigheder. Tasken ligger ofte tæt op af designet på den originale taske, men forsøger ikke at være en 100 % kopi. Der vil heller ikke være et logo på en look alike taske.
Når du køber en efterligning eller look alike taske, skal du være opmærksom på, at du ofte får en taske af en meget ringere kvalitet end den originale. Taskerne er ofte lavet af plast i stedet for læder, og de er ikke nær så holdbare som de rigtige. Men til gengæld kan du slippe med brøkdel del af prisen.
Du kan finde look alike tasker bl.a her
Spørgsmål
Har du spørgsmål Chanel tasker eller kommentarer til indlægget, så hører jeg meget gerne fra dig. Skriv en kommentar herunder :-)
Vidste du? Du kan købe ægte designertasker fra bl.a. Stella Mccartney, Balenciaga, Mulberry og mange flere på Mytheresa.com. Læs Mytheresa shopping guide
Lis skriver
Hej Mette
Miinto sælger en del brugte Chanel tasker – har du erfaringer med, om det er trygt at handle brugt der ud fra ægtheden på taskerne…? Vh Lis
Mette Møllebjerg skriver
Hej Lis
Jeg har ikke selv købt noget der, men jeg ville ikke umiddelbart være bekymret for ægthenden.
Bedste hilsner
Mette
Emilia skriver
Hej. Jeg er på udkig efter en chanel Classic double flap. I sort skind, jeg har mine øjne på
En som har intakt Serie nummer men intet kort, Er det sværere at sælge en chanel igen hvis autencitet kort ikke medfølger? Selvom der er intakt serienummer :)
Mette Møllebjerg skriver
Hej Emilia
Hverken intakt serienummer eller autencitetskort er er en garanti for at tasken er ægte. Desværre er dem der laver kopier snedige nok til at til at efterligne både kort og serienummer.
Jeg vil anbefale dig at købe et sted, hvor du får garanti for ægtheden.
Bedste hilsner
Mette
Cille Gudsø skriver
Hej:) super god side du har.
Jeg har lige købt en brugt Chanel 2.55 Jumbo i lammeskind. Kæden er guld og falmet en del i belægningen. Ved du om der er mulighed for at få den belagt med guld igen, så den ikke ser så falmet ud.?
Mvh. Cille
Mette Møllebjerg skriver
Hej Cille
Tak for din kommentar.
Jeg ved desværre ikke, om det kan lade sig gøre. Mit bedst bud vil være, at du ringer til en Chanel butik og spørger
Bedste hilsner
Mette
Helle skriver
Hej ..
Tak for et rigtig godt blogindlæg. Jeg vil gerne købe min første Chanel taske og er faktisk meget i tvivl om hvilken en det skal være ift. størrelsen og ligeledes om det skal være en Chevron eller den med tern. Jeg tænker at begge er meget klassiske i designet. Jeg ved godt at du selvfølgelig ikke kan vælge for mig men det kunne være interessant at høre din tanker du havde da du investerede i din første Chanel taske. Er et ægthedsbevis ligeså godt som en kvittering?
Mette Møllebjerg skriver
Hej Helle
Tak for din kommentar :-)
Som du selv nævner, så er det meget individuelt, hvad den bedste taske er.
Både ægthedsbevis og kvittering kan forfalskes, så ingen af delene er desværre en 100% garanti.
Bedste hilsner
Mette
Signe skriver
Hej Mette. Har købt en Timeless Chanel på Vestiaire Collective. Den har gennemgået kontrol. Jeg undrer mig bare over at kæden er guld og låsen sølv? Er det rigtigt? Kan ikke finde noget om det på nettet.
Tak mvh Signe
Mette Møllebjerg skriver
Hej Signe
Jeg beklager virkelig, men det ved jeg simpelthen ikke noget om.
Bedste hilsner
Mette
Camilla skriver
Hej Mette
Hvis man har købt en brugt Chanel taske, hvor/hvem kan så verificere den som ægte? Og kan man få et bevis på det, fx til hvis den engang skal sælges?
Har købt gennem DeeDee på ts, hendes anmeldelser siger, man kan stole på hende.
Virkelig godt indlæg du har skrevet her! Har ikke forstand på tasker, men har alligevel købt en nu :)
Mette Møllebjerg skriver
Hej Camilla
Jeg har også kun kørt godt om DeeDee tasker.
Jeg ved at CPH brandshop laer certifikater, men tror kun det er i forbindelse med et salg hos dem.
Har du spurgt i Chanel butikken?
Bedste hilsner
Mette
Cecilie skriver
Kan man stole på deedee, jeg er lidt urolig over at sende så mange penge afsted uden have nogen garanti
Mette Møllebjerg skriver
Hej Cecilie
Jeg har ikke selv handlet med hende, men har kun hørt godt om tasker derfra.
Bedste hilsner
Mette
Tenna Bech skriver
Hej..
Er man sikret ægthed, hvis serienummer og kort stemmer overens?? – er kan det og “forfalskes”/laves i de uægte??
Mvh Tenna
Mette Møllebjerg skriver
Hej Tenna
Nej desværre. Den der laver forfalskninger er så dygtige, at de også efterligner kort og serienumre.
Bedste hilsner
Mette
Christine skriver
Hej Mette.
Jeg har arvet en Chanel taske, dog med noget slid.
Jeg vil høre om du har kendskab til hvor jeg evt. kunne få den repareret? Bor i København.
Mvh. Christine
Mette Møllebjerg skriver
Hej Christine
Hvis det er en ægte taske, så ville jeg forhøre mig i Chanel butikken.
Bedste hilsner
Mette
Birthe skriver
Hej Mette
Jeg er nybegynder i Chanel-land, og er på udkig efter at købe en rigtig for mig. Når jeg læser om dem på nettet, bliver jeg dog i tvivl, om kæden kan gøres lang på de to ovennævnte modeller, således den kan hænge tværs over fra skulder til modsatte hofte?
På forhånd tak
Mvh Birthe
Mette Møllebjerg skriver
Hej Birthe
Mange tak for din kommentar. Jeg mener desværre ikke, den fungere som crossover.
Bedste hilsner
Mette
Charlotte skriver
hej
har en taske med nr 7113250 reg i bunden af tasken.
jeg er ikke tvivl om den er ægte men da jeg har købt den brugt og den har en del år på bagen ved jeg ingen ting om den.
så som ny pris og hvad den ca vil gå til i dag om jeg vil sælge den.
har du mulighed for at guide mig el fortælle mig hvordan jeg får mere info om min taske? :-)
bedste hilsner Charlotte Blostrupmoen
Mette Møllebjerg skriver
Hej Charlotte
Hvis du overvejer at sælge den, så ville jeg prøve at tage en snak med CPH brandshop. De er super dygtige til at se om tasken er ægte, og de ved også, hvad den kan sælges for. Hvis du sælger gennem dem, så udsteder de et ægthedscertifikat på tasken (hvis den altså er ægte selvfølgelig)
Bedste hilsner
Mette
Lærke skriver
Er Chanel billigere i Frankrig
Mette M skriver
Hej Lærke
Tak for din kommentar.
Jeg ved desværre ikke, hvordan priserne er i Frankrig. Men der plejer ikke at være ret stor forskel.
Bedste hilser
Mette
Trine skriver
Min mands kammerat har hjulpet min mand med at købe en Chanel taske til mig i butikken i kbh. da vi bor i Århus. Jeg vil gerne have den byttet til en anden woc, men ved du om det kan lade sig gøre, når det er vennens navn, der står på kvitt.?
Mvh. Trine
Mette M skriver
Hej Trine
Tak for din kommentar
Jeg ved desværre slet ikke, hvordan deres returpolitik er. Men prøv at ring til dem.
Bedste hilsner
Mette
Rikke skriver
Hej, jeg har en Chanel taske fra 1994 som jeg har købt brugt, dog uden certifikat og ville høre om man kan tage i en Chanel butik og få dem til at vurdere at den er ægte og give et bevis med på det?
Mette M skriver
Hej Rikke
Tak for din kommentar.
Jeg mener, de gør det mod et gebyr. Men er ikke 100 % sikker.
Bedste hilsner
Mette
Rana Fayumi skriver
Hej Mette
Jeg har en Chanel Jumbo den er en del år tilbage ( 30 år) . Har vuderet den hos lauritz , men den har noget slid og hun fortalte mig at jeg kunne købe noget og behandle den med for at få slidtagen væk, eller det værreste og den vil fremstå lidt pænere. Men jeg tør ikke at købe hvad som helst vil heller bruge noget der er godt . Mvh Rana
Mette M skriver
Hej Rana
Mange tak for din kommentar.
Jeg ved desværre ikke, hvad det er for et produkt, hun har ment. Kan du ikke prøve at ringe til Lauritz og spørge?
Bedste hilsner
Mette
Sara L. Villadsen skriver
Vanvittig informativ artikel!
Super godt klaret – jeg har lige købt en Chanel taske fra https://www.cphbrandshop.dk/chanel.html (En 2.55) – kunne se du også anbefalede dem, og det kan jeg bestemt også. Leveringen var SÅ hurtig og tasken var SÅ fin, præcis som i mine drømme, haha :-D
Mette M skriver
Hej Sara
Mange tak for din kommentar – hvor er det dejligt at høre.
Stort tillykke med tasken.
Mange hilsner Mette
Carina skriver
Hej Mette
Jeg har søgt og søgt, på hvordan jeg kan vurdere om min “old gamle Chanel taske “er ægte og det er VIRKELIG svært at vurdere.
Kvaliteten af tasken er virkelig fin, man kan bare godt se den er gammel. Den er blød og sygningerne er fine. Det er tydeligt at det er ægte læder fordi den lugter/dufter af læder. Der er sygninger med Chanel logo og det er en flab model, men intet seriernr indvendig.
Jeg købte tasken på et loppemarked hvor en meget fin ældre dame solgte den og sagde det havde været hendes mors, hun var ikke selv bevidst om at det var (hvis det er en ægte altså) Chanel taske. Jeg er bare i tvivl om hvis den er så gammel hvordan blev Chanel tasker lavede dengang?
Jeg synes selv jeg er ret god til at spotte en kopi taske, men denne gang er jeg sikker i min sag, og alligevel bliver jeg i tvivl.
Mvh Carina
Mette M skriver
Hej Carina
Hvor er det fedt, hvis du har fundet en ægte Chanel på et loppemarked.
Jeg kan desværre ikke hjælpe dig med, om den er ægte. Mit bedste bud ville være at tage den med i en Chanel forretning og få dem til at se på den.
Hilsen Mette
Signe skriver
Hej!
Tak for dine fine råd… Jeg er selv igang med at spare op til en chanel boy og tænker hvad der er “smartest” at vælge af hardware? Rhodium eller guldhardware…? Det slides vel af, da det blot er belagt på overfladen, ikke? Og kan man da få det belagt igen (mod betaling), når farven på hardware delen slides af ved brug….?
Mvh Signe :-)
Mette M skriver
Hej Signe
Jeg har set en del vintage Chanel tasker, og jeg synes ikke hardware bliver specielt slidt.
Du skal vælge den taske, du bedst kan lide :-)
Hilsen Mette