En læderjakke er et musthave i en hver garderobe! Du kan bruge den forår og efterår. Med strik under, eller en poncho udover. En læderjakke kan pifte en hver kjole op, eller rockes med et par jeans og cool støvler.
I denne artikel gennemgår vi læderjakkens histore, hvordan læder er fremstillet og giver inspiration med nogle klassiske og tidløse læderjakker, der helt sikkert vil fuldende alle slags outfits.
Indhold i artiklen
Skindjakke – en god investering
Der er intet andet stykke tøj der er så våget og lækkert, som en læderjakke. En læderjakke er en fantastisk investering, der igennem design historien har fundet sin permanente plads i folks garderobe.
Tidløse læderjakker
Vi har samlet nogle af vores yndlings ruskind og læderjakker her:
Læderjakkens historie
Læderjakken var engang et symbol for modstand, oprør og cult.
Mænd har gået med læderjakker helt tilbage til 1928, men læderjakken er ligeså populær i dag, som den var dengang.
Interessen for læderjakker startede med den yngre generation, der i 50’ernes rock-era, brugte læderjakker som den uofficielle uniform for rock tilhængere. I de efterfølgende år blev læderjakken associeret med sub kulturer, hvilket læderjakken noglegange stadig kan associeres med den dag, i dag (Riverdale Serpents, rockere, motorcykel klubber osv).
- I 1900-tallet brugte piloter brune læderjakke
- Under 2. verdenskrig blev disse jakker kendt som “Bomber jakker”
- I 1928 designede Irvin Schott den første motorcykle jakke – som siden den gang blev til Harley Davidson jakken
- I 1953 blev motorcykel jakken ikonisk da den blev vist i filmen “the wild one”
- Kort tid efter viste James Dean sig i sin læderjakke i “rebel without a cause” – hvilket resulterede i at jakken blev symbolet af cool
- I 1980érne var det punk rock looket med nitter og sikkerhedsnåle der gjorde fokus på læderjakker
Fra punk, til Goth, til Tekno
Læderjakken har også tidligere været et symbol for undergrunds musik. Det betød at læderjakken blev symbol for urban kulturer, hvor læderjakken symboliserede bærerens troskab til et bestemt samfund.
Læderjakker blev i 1950’erne ligeledes et symbol på at være en “bad boy” og på rebelskhed, hvilket betød at det blev forbudt at have læderjakke på i skole i USA i denne tidsperiode.
Det er lidt sjovt at tænke på symbolikken dengang til nu, da læderjakken over tid, er blevet til et af de mest populære jakkevalg.
Giver en læderjakke sig?
Ja læder giver sig. Læder er et naturmateriale som giver sig. Normalt vil en læderjakke kun give sig der hvor den sidder strammest. En læderjakke vil derfor, med tiden, forme sig efter din krop.
Hvordan skal en læderjakke sidde?
Det er op til dig hvordan din læderjakke skal sidde. Oftes går man med sin læderjakke åben, så tag højde for det når du køber en læderjakke.
Hvis du absolut mener at du skal kunne lukke din læderjakke, anbefaler jeg at den sidder til, så den ikke ser for stor ud, når den står åben. Sørg altid for at jakkens skulder syninger sidder hvor dine skuldre sidder.
Husk at det kommer an på model og design på læderjakken. Hvis du går efter en oversize læderjakke, du bare kan smide på, skal du selvfølgelig gå efter den pasform.
Hvordan laver man læder?
At lave højkvalitets læder er en lang og teknisk process der kræver præcision og viden. Læder kan laves af de fleste dyrs skind som fx. grise, får, geder, køer og krokodiller. Det mest almindelige læder er lavet af ko skind. Koskind er et bi-produkt fra kød industrien, som ellers ville være et spild produkt.
Når skindet er fjernet fra dyret, er det vigtigt at fjerne resterende kød fra skindet. Dette kan gøres ved håndkræft eller ved brug af maskiner. Når det er gjort skal skindet saltes, så man forhindrer at det nedbrydes. Hvis skindet ikke saltes eller fryses inden for få timer efter det er fjernet, vil nedbrydningsprocessen begynde og skindet vil blive ubrugeligt.
Når skindet er klar til at blive behandlet bliver det lagt i vand for at fjerne fedt og skidt. Hvis skindet har hår på skal de fjernes. Dette gøres ved hjælp af en kemisk opløsning der tager 1-2 dage. Hvis man ikke vil benytte kemikalier, kan håret også fjernes ved håndkræft med samme metode som ved fjernelse af kødrester.
Når læderet har ligget i blød i den kemiske opløsning, er skindet fyldt med fugt så det er ca 4 mm tykt. Dette gør at skindet kan deles i to dele. På denne måde får man mere læder, som kan bruges til forskellige læder produkter. Den øverste del af skindet er den højeste kvalitet som kaldes kernelæder. Kernelæderet har en tættere fiber struktur, der gør det mere holdbart.
Nu er skindet nået til anden del af læderfremstillingsprocessen som er garvning. Garvningen konvertere skindet til læder ved at standse nedbrydningen.
For at gøre dette skal skindet ind i en speciel garvningstromle. Tromlen indeholder en speciel blanding af enten vegetabilske garvemidler eller en kromsaltsblanding. En vegetabilsk garveblanding resulterer i fleksibelt læder, der bruges til fremstilling af bagage eller møbler. Hvorimod kromsalte producerer strækbart læder som typisk bruges til tøj eller tasker.
Nu skal overskydende fugt fjernes. Skindende bliver lagt i tromler ved højt tryk der fjerner fugten. Efter tørringsprocessen skal skindende inspiceres og kategoriseres i forskellige kvalitetsniveauer. Kvaliteten på læderet afgør hvad det skal bruges til.
Ruskind
Ruskind er lavet af undersiden af skindet og kommer ofte fra lam, geder og kalve. Ruskind er ikke lige så hårdført som læder, men er blødere. Fordi ruskind er blødt og tyndt gør det det meget egnet til tøj. Selvom ruskind teknisk set er læder, er der stor forskel på brugen af de to slags læder.
Hvis du sammenligner en ruskindsjakke og en læderjakke, vil en læderjakke holde længere og være mere vandafvisende. En ruskindsjakke kan suge fugt og farve og derved komme til at se grim ud, men er blødere at have på.
Læder kvalitet
Læder har på nuværende tidspunkt ikke nogen nedre procentdels grænse. Dette betyder at der ikke er nogen nedre margin for hvor meget, eller lidt, læder et produkt skal indeholde, for at man må kalde det læder.
Når man indsamler læder, skærer man det øverste lag af. Dette er den højeste kvalitet af læderet. Derefter kan man skære endnu et lag af, denne process kan gentages op til 6-7 gange. De sidste lag vil være i så ringe kvalitet, at det ofte sendes til fx. Kina, hvor det sammen med lim bliver most sammen til en masse der må kaldes læder. Vær derfor kritisk når du køber læder!
Pris og kvalitet hænger sammen
Der er stor forskel prisforskel på læderjakker. Det du skal være opmærksom på er disse ting:
- Kvaliteten på læderet
- Syningerne på læderjakken
- Snit og pasform
- Lynlås kvalitet
- Design detaljer
- Inderfor på læderjakken
Andre faktorer på kvaliteten af læderet kan f.eks. være hvordan koen har haft det i sin livstid. Hvis en ko har fået brændemærke, mange insekt-bid, har slået sig på hegn, eller andet mens den levede, vil kvaliteten på læderet være dårligere. Foderet dyret har fået har også noget at sige for kvaliteten på læderet.
Skind typer
- Kalveskind: Bruges til høj kvalitets produkter der er bløde og fine
- Griseskind: Stærkt læder der minder om ko-læder. Er behageligt og vandafvisende. Griselæder bruges ofte til håndtasker og store rejsetasker
- Gedeskind: Økonomisk, stærkt og alsidigt. Det er blødere og stærkere end ko-læder og vejer mindre. Gedeskind er lækkert, fleksibelt og vandafvisende
- Får/lamme skind: Får og lammelæder er ekstremt blødt, behageligt og lækkert. Læderet er meget tyndt, letvægtigt, varmt og delikat. Lamme/fåre læder bruges ofte til “high-end” læder produkter og håndtasker
- Slangeskind: Ofte fremstillet af giftige slanger fra havet der er farmet til formålet. Læderet er blødt, fint og fleksibelt. De små skæl skaber eksotiske detaljer som eget sig godt til mindre designs af; støvler, håndtasker og punge.
- Krokodilleskind: Moderne læder der er stærkt, holdbart og meget dyrt. Krokodille skind bruges til at lave luksuriøse håndtasker, punge, støvler og bælter.
Pu læder vs ægte læder
PU læder er syntestisk fremstillet og er derfor noget billigere end en skindjakke. PU ligner ofte ægte læder, men er faktisk fremstillet af plastik. PU er ikke åndbart, så sved kan ikke slippe væk fra kroppen. Det gør at man får det varmt og fugtigt i en PU læderjakke. PU læder er også meget mindre hårdført og har en livstid på ca 1/3 af en ægte skindjakke, du vil opleve at en PU læderjakke vil begynde at krakelere.
Prisen på en PU jakke er selvfølgelig også derefter, du skal derfor gøre op med dig selv, om du ønsker en jakke for livet, eller “bare” godt kunne tænkte dig et læderlook nu, til billige penge.
FAQ
Ja en læderjakke giver sig. Læs mere her.
Læs alt om hvordan læder bliver fremstillet her.
Ægte læder er lavet af dyreskind, hvorimod PU er syntetisk fremstillet. Læs mere om PU og læder her.
Vi har listet de mest brugte læder typer i artiklen her.
Skriv en kommentar